Archive for November, 2009
Lystfisker på Havet
Posted by alice | Filed under Skibslog
Fra den 1. oktober til den 30. april kan du tage kunder eller kolleger med på fisketur på Havet:
Fisketuren starter klokken 08.30. Fiskestængerne ligger klar til brug, når I kommer ombord, så efter sikkerhedsinstruks og lidt skipperskrøner om skibets historie, sejler vi ud til første fiskeplads. Undervejs serverer vi morgenkaffe og friskbagte lune boller. Det eneste I skal koncentrere jer om er at se, hvem der fanger den største fisk, og så naturligvis hygge jer og samle appetit til skipperlabskovsen, som vi serverer nede i salonen. Efter frokosten er det sidste chance for at hive dagens fangst ombord og få renset fiskene, medens vi sejler tilbage til havnen. Undervejs serverer vi kaffe med skibets kage. Vi er velfortøjede igen klokken 15.30.
Pris pr. person kr. 850,-
Inklusive al forplejning, fadøl, snaps og sodavand, fiskestænger, fisketegn samt fisketuren.
Minimum 30 deltagere.