Alene hjemme
Posted by alice | Filed under Skibslog
Hyggelig aften – Mama kom til aftensmad – Asa havde bestemt menuen: Spaghetti Bolognaise… Så der var bare os tre, for Henning hjælper på Håbet, han sejler den fra Svendborg til Holbæk i dag. Kasper og Henning tog afsted tidligt i morges. Kasper skulle tilbage på arbejde på Bessie Ellen og Henning altså til en afløsertjans. Asa og jeg har gået hele skibet igennem, så Asa også kender skabe og pumper og maskiner o.s.v.
Ole fra SME (Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer www.smedanmark.dk) kiggede også forbi i aften – altid hyggeligt, egentligt bare for at aftale et møde, men han blev heldigvis og hyggede på dækket med Asa, mama og undertegnede.
I går slog Henning og Kasper råsejlet under – det blæste op i løbet af dagen, men de nåede det alligevel lige inden, vi skulle ud at sejle med Maja. Vi var nemlig inviteret til Jefs 70 års fødselsdag og den skulle fejres hos naboen. Det var en meget hyggelig aften, Asa og Kasper var også med, så sammen nød vi solnedgangen over Øresund.
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.
